Pages

mandag den 30. november 2015

24 Happy Days with The Body Shop


The Body Shop Julekalender - Luxury

Hej tøser!

I går var det første søndag i advent, og jeg var så heldig at få denne skønne julekalender af min dejlige kæreste. Min adventsgave til ham kunne slet ikke hamle op med dette... Wow jeg blev overrasket! Jeg har ALTID gerne ville prøve Body Shops julekalender - og i år får jeg chancen! Kalenderen er virkelig stor og den giver mit soveværelse et pust af julestemning. Dette er den billigste af de tre julekalendre, som The Body Shop har udgivet i år. Den koster 600 kr. og består selvfølgelig af 24 lækre produkter fra Body Shop. Jeg vil tro, at produkterne er i rejsestørrelse, men som sagt er det første år jeg prøver denne julekalender. Måske laver jeg et indlæg i slutningen af december og viser alle de produkter, der gemmer sig bag lågerne. 
Ih hvor jeg dog glæder mig til at åbne den første låge i morgen!

Har I nogle beauty kalendre til julen i år?


Masser kærlighed herfra

3

onsdag den 11. november 2015

Hygge til duften af kage - HyggeCandles.dk


HyggeCandles - Duftlys "Chocolate Muffin"
HyggeCandles - Duftlys "Maple Pecan Plait" 

Hej piger!

Da jeg deltog i bloggertræffet i Odense, blev jeg præsenteret for denne hjemmeside HyggeCandles.dk. De var så søde at sponsorere en pose samt en rabatkode til deres shop. Jeg blev meget interesseret i deres historie og filosofi, så selvfølgelig købte jeg to lys med det samme på hjemmesiden. Og jeg fortryder bestemt ikke mit køb! De har i øjeblikket en Bakery Collection, som er inspireret af danske wienerbrød traditioner. Som I ved elsker jeg at bage - så denne kollektion er perfekt til mig! Jeg valgte at købe lys med duften af chokolade muffins og duften af maple pecan plait. Duftlyset med chokolade muffin er meget sød og kakaoagtigt, mens det andet lys er mere krydret og markant i duften. De er meget forskellige, men jeg er vild med begge dufte. Lysene er håndlavet og økovenlige, hvilket bare er et kæmpe plus oveni.

Jeg er virkelig vild med denne lille shop - så jeg vil klart anbefale jer at tjekke hjemmesiden ud, hvis I elsker at HYGGE :)


Masser kærlighed herfra

0

fredag den 6. november 2015

A lilac sky - Depend Cosmetic

Depend O2 Nailpolish - Basic nr. 412

Hej lovebirds

Da jeg kiggede den lækre goodiebag igennem fra bloggertræffet i weekenden, stødte jeg på denne lille men utrolig fine neglelak fra Depend Cosmetic, som de har været så søde at sponsorere. Lad mig spørge - Er det ikke bare den fineste farve I længe har set? Jeg er solgt! Den er en fin blanding af lilla og blå, og den minder mig om himlen - hvoraf titlen på indlægget kommer fra - hvilket fører mig til min yndlingssang i øjeblikket fra Halsey (hvis I ikke kender sangen så skynd jer at lyt til den og få en ny yndlingssang). Sikke et sidespring! :)

Denne neglelak er så fin! Og jeg er imponeret over kvaliteten. Den kommer fra deres kollektion O2, som bygger på en formular, som giver bedre ilt til neglen - hvilket jeg jo er stor fan af, da jeg frygter at skade mine negle med neglelak. Den kræver, at man ligger to lag, men sådan er de fleste lakker. Alt-i-alt er jeg virkelig vild med denne neglelak, og jeg skal helt sikkert have købt nogle flere farver!


Masser kærlighed herfra

0

mandag den 2. november 2015

Bloggertræf i Odense

Skønne bloggere til bloggertræf

Hej piger!

I weekenden var jeg så heldig at komme med til bloggertræf i Odense, hvor vi var omkring 20 bloggere som mødtes for at lære hinanden bedre at kende. Nogen kendte i hinanden i forvejen og andre mødte hinanden for første gang. Det var et super godt initiativ fra to skønne bloggere Jeanette og Anne-Mette, som havde gjort et kæmpe stykke arbejde for at give alle en god dag. Vi var så heldige at modtage en stor goodiebag med en masse lækre produkter fra i alt 14 sponsorer. Hvis I holder øje med bloggen de næste par uger, vil jeg vise alle de lækre ting frem.

Sponsoreret nøglesnor fra babadut.dk
Dette lækre deltagerpas var babadut.dk så søde at sponsorere til os. Et deltagerpas var selvfølgelig uundværligt, og hvor var det bare fedt, at vi havde mulighed for at få trykt #bloggertræfDK på nøglesnoren. Hjemmesiden sælger alt fra legetøj til bleer til tøj med tryk og er virkelig perfekt til nybagte forældre. Jeg er især vild med deres personlige tryk, hvor man kan få skrevet hvad som helst på mange forskellige produkter. 

Glæd jer til flere indlæg om de fantastisk produkter, der gemte sig i de flotte goodiebags. 


Masser kærlighed herfra

6

mandag den 26. oktober 2015

Real Techniques - Makeup børste



Real Techniques Starter Kit
Hej piger!

For et par uger siden bestilte jeg disse makeup børste fra hjemmesiden feelunique.com. Jeg følte, at jeg manglede nogle gode børste til at påføre makeup med + lad os indrømme, at man aldrig kan få for mange makeup børste. Disse børste er SÅ lækre! De er bløde, perfekte størrelser og de er lilla! Bedre bliver det ikke :) 
Dette sæt er et perfekt starter-kit, hvis man ikke har nogle små børster til øjne og bryn. 

Sættet består af fem makeup børste og en holder til dem, som er super nem at have med sig, hvis man skal rejse. Som det første er der en almindelig Base Shadow børste til at påføre øjenskygge, hvilket den gør fantastisk. Den kan også nemt bruges til at påføre concealer. Dernæst er der en Deluxe Crease børste, som er lidt større og rigtig blød. Denne er perfekt til blending og contouring ved øjenlåget, men den kan også bruges til highlighting. Disse to er mine ynglings børste i sættet, primært fordi de er meget blødere end alle de børste jeg havde i forvejen, men også fordi de begge er meget multi-funktionelle og kan bruges til flere forskellige ting. 
Derudover er der også en Accent børste, som er perfekt til små detaljer og highlight. Jeg bruger den specielt til øjenskygge under øjet. Der er også en Brow børste til bryn, som er rigtig nem til at forme markante bryn med. Der medfølger som det sidste også en Pixel-point Eyeliner brush, som selvfølgelig er til flydende eyeliner. Denne børste har jeg dog ikke fået afprøvet endnu - men jeg glæder mig til at se, om den er ligeså god som de andre. 

Alt-i-alt er det et rigtig godt sæt børste til øjne og bryn med overdrevet bløde børste, hvilket gør det meget komfortabelt at påføre makeup.


Masser kærlighed herfra

0

søndag den 13. september 2015

Klar til fest - Ny kjole!



Kjole: Object (Objcourtney) - Clutch: Selected Femme (lignede)

Hej piger!

Sidste weekend fejrede vi min mors fødselsdag med stor fest for familie og venner. Dette var jo selvfølgelig en oplagt mulighed for at købe en ny kjole! Så jeg gik på udkig! Da jeg så denne kjole, vidste jeg med det samme, at det skulle være den - jeg er SÅ vild med den. Den er købt i Vila og er fra mærket Object. Jeg er vild med det klassiske og sofistikeret look, den har. I starten var jeg skeptisk over længden, men nu er jeg virkelig vild med denne længde til lige under knæene. 

Som pung brugte jeg min elskede Selected Femme Clutch - som er perfekt til stort set alt! Samtidig har den en god størrelse, hvor der faktisk kan være overraskende meget i. 
Den flotte negllak er Essie's "Haute in heat", hvilket er min go-to negllak i øjeblikket! 

Jeg har planlagt en masse blogindlæg til de næste par uger - så glæd jer!


Masser kærlighed herfra

0

mandag den 7. september 2015

Duften af vanilje og pink honey - H&M



Duftlys - HM.com 

Hej søde du!

Nu går vi snart efteråret i møde, og i denne anledning bestilte jeg disse duftlys fra H&M, som jeg modtog med posten den anden dag. Jeg har en svaghed for duftlys især i efterår- og vinterhalvåret. Brændende lys skaber en hyggelig stemning, som er uundværlig, når vejret er dårligt! I mit univers er der intet bedre end en regnvejrsdag i sofaen med et tæppe, varm kakao og selvfølgelig duftlys.

Duften af vanilje er en sikker klassiker, og jeg falder for den hver gang! Derudover er jeg også vild med etiketten på dette hvide duftlys. Det andet lys jeg købte i denne omgang dufter af pink honey, hvormed selve lyset og indpakningen selvfølgelig er lyserød. Duften er meget kraftig, så man skal bestemt kunne lide denne duft - jeg er vild med den! Indpakningen er også rigtig fin og med låg. 

Nu dufter mit hjem himmelsk! Har I også en svaghed for duftlys? Og hvilke dufte er jeres favoritter?

Masser kærlighed herfra

0

lørdag den 29. august 2015

Favoritter August 2015

Hej piger!

I dette blogindlæg vil jeg dele mine favorit produkter fra august måned. Der er mange blandede ting, men de har alle gjort august måned bedere for mig! Nogle af produkterne vil nok også forblive mine favoritter i længere tid. Lad os komme igang! 

Oral-B Pro 2000 elektrisk tandbørste
Den første ting, jeg vil dele med jer, er måske lidt mærkelig, men denne elektriske tandbørste har nok været min absolut favorit denne måned! Jeg har længe ville have en elektrisk tandbørste, fordi jeg kun har hørt godt om dem, samt mange tandlæger anbefaler dem. Og jeg må virkelig indrømme, at det er noget af det bedste jeg har gjort for mine tænder! Den gør virkelig underværker i min mund! Bare efter at have brugt den i en måned føler jeg, at jeg har fået bedre mundhygiejne herunder renere og hvidere tænder. Min tandlæge bliver stolt! Jeg kan varmt anbefale at benytte elektrisk tandbørste.  

NAK Aromas Blonde Ends Therapy
Mit hår er blevet afhængig af denne leave-in hårkur fra NAK! Denne udgave er lavet specielt til blond hår, men produktet fås også i andre udgaver, som med stor sandsynlighed også vil imponere. Kuren påføres i hårlængderne og skal ikke skylles ud. Den fungere også som en balsam, som gør det lettere at børste håret efterfølgende. Den indeholder argan olie, som er med til at fugte og nære håret i dybden. Som et stort plus er den også varmebeskyttende. Alt-i-alt et virkelig lækkert produkt til pengene!

The Body Shop - Vitamine E overnight serum-in-oil
Jeg er virkelig blevet vild med denne serum-in-oil fra Body Shop, hvor man både får fordele fra en serum og en olie i samme produkt. Jeg bruger dette produkt om aftenen lige før jeg går i seng. Nogle gange benytter jeg en natcreme efterfølgende, men det er bestemt ikke nødvendigt. Dette produkt er virkelig hydrating, og når jeg vågner ser min hud SÅ frisk ud! Jeg har også bemærket, at jeg har fået færre bumser og urenheder efter at jeg er begyndt at bruge dette lækre produkt. Den kan varmt anbefales. Body Shops produkter skuffer mig aldrig!

Daniel Sandler Sculpt and Slim-Effect
Denne pudder er forholdsvis ny for mig, men jeg er allerede vild med den! Den er perfekt til contouring idet den både indeholder en mørkere bronzer til at definere med og en highlighter. Man kan virkelig skabe dybde og forme ansigtet med dette produkt. Highlighteren er super flot, og den frisker virkelig ansigtet op. Samtidig elsker jeg Daniel Sandlers indpakning i guld og sort! Der medfølger også et spejl på indersiden, så den er perfekt at have med i tasken. 

Benefit Roller Lash Mascara
Jeg har allerede lavet et blogpost om denne skønhed (her), men den blev simpelthen nødt til også at komme med i mine favoritter, fordi jeg har brugt denne mascara hver dag i denne måned! Den er nem at påføre og giver de flotteste øjenvipper. Den både løfter, krøller og forlænger øjenvipperne med et enkelt lag. Jeg har fået op til flere komplimenter, når jeg bruger denne mascara - den er virkelig fantastisk. Hvis man kan være forelsket i en ting, så er jeg dybt forelsket i denne mascara! 

Rimmel Lasting Finish Lipstick by Kate 38
Rimmels Kate Moss læbestifter er mine absolut ynglingslæbestifter! Jeg har efterhånden fået samlet mig en del. De er fantastiske og overdrevet billige i forhold til den gode kvalitet. Denne nr. 38 er en rigtig smuk peachy nude farve, som er perfekt i sommer halvåret. Jeg har været rigtig vild med denne læbestift, da den er meget neutral og ligger så fint på læberne. 

Anna Todd - After Ever Happy
Eftersom at jeg har haft sommerferie fra studiet, har jeg haft masser tid til at læse romaner, hvilket jeg nyder at gøre i ferier, hvor der bare skal slappes af. I foråret blev jeg anbefalet denne bog-serie af mine søstre, som var forelsket i disse bøger. Serien hedder After og består af 4 bøger. Bogen på billeder er den fjerde og afsluttende bog. Jeg vil ikke afsløre for meget - men serien handler om pigen Tessa som har alt; et godt parforhold og god uddannelsesretning, indtil hun møder Hardin, hvorefter hendes liv bliver vendt op og ned. Den mandlige hovedrolle er inspireret af Harry Styles - hvilket efter min holdning bestemt ikke er en dårlig ting! Jeg valgte at læse bøgerne på engelsk, men de kan nu også fås på dansk. 

Jeg overvejer at lave månedens favoritter som et fast blogindlæg i slutningen af hver måned - Er dette noget I synes vil være interessant?

Masser kærlighed herfra

1

onsdag den 19. august 2015

Do the Hoola - Beyond Bronze Kit Benefit


Benefit - Do The Hoola Kit

Hej make-up elskere!

Jeg har en kæmpe svaghed for make-up, og jeg vil derfor gerne prøve alle mærker og alle farver! Derfor er disse pakker med mindre produkter perfekte, fordi man netop har mulighed for at prøve en masse produkter til mindre penge. Dette sæt fra Benefit købte jeg på Kreta, hvor jeg oprindelig var på jagt efter Hoola bronzeren, men efter en snak med ekspedienten endte jeg med dette sæt - hvilket jeg er meget glad for i dag! Jeg havde ikke prøvet nogle af disse fem produkter før, så det var en god mulighed for at teste dem. Især Hoola bronzeren var jeg spændt på at teste, da ALLE snakker virkelig godt om den. Og jeg må give alle ret og sige, at den er rigtig god! Det er en rigtig lækker varm og naturlig farve, som ligger flot på huden. Denne vil jeg helt klart have i fuld produkt, når jeg får mulighed for at købe den. Dog er jeg ikke så imponeret over den nye flydende udgave af Hoola bronzeren. Jeg bryder mig ikke så meget om bruncreme, så den falder desværre ikke i min smag. Jeg synes dog, at det er et kæmpe plus, at der ikke er glitter i den, hvorfor den fremstår meget naturlig på huden.

Til gengæld elsker jeg de to læbeprodukter. Benebalm er virkelig fantastik! Den plejer læberne, og samtidig afgiver den en lys rose-rød farve, som jeg er vild med! Derudover dufter den rigtig godt - og jeg har virkelig lyst til at bruge den hele tiden. Hoola Ultra Plush lip glossen er en nude gloss med en smule guld glimmer, og den er rigtig fin. Den kan både bruges alene eller ovenpå læbestifter i nude eller lyserøde farver.

Mascaraen lever også op til alle de gode ting, jeg har hørt. Personligt synes jeg, den er for voldsom til hverdag - men perfekt til fest. Den giver både længde og volume til øjenvipperne, og jeg var virkelig imponeret over resultatet. Det er slet ikke nødvendigt med falske øjenvipper, hvis man har denne mascara! Dog krævede den en smule tålmodighed at fjerne om aftenen - men dette har bestemt ikke skræmt mig væk fra at bruge den.

Jeg elsker generelt størrelserne på disse produkter. De er lige til at tage med på farten! Der medfølger også en lille bog med tips og tricks om hvordan produkterne skal bruges, samt et spejl på indersiden af pakken.

Har I erfaringer med nogle af disse Benefit produkter? Og køber I også disse sæt med små produkter?

Masser kærlighed herfra

0

onsdag den 12. august 2015

Origins Super Spot Remover redder min dag!

Origins Super Spot Remover

Hej venner!

Origins Super Spot Remover er et af mine absolutte yndlingsprodukter! Den ser måske ikke ud af særlig meget - men den gør underværker! Det er en gel, som behandler bumser og rødligheder. Man dupper lidt af produktet på bumsen, og man kan virkelig mærke at produktet arbejder med det samme. Det kan svie lidt de første par gange, men man vænner sig hurtigt til følelsen, og resultatet er fantastisk. Det er helt klart et af de mest effektive produkter, jeg har prøvet - netop derfor fortjener denne lille sag sit eget indlæg. Hvis du er præget af bumser for tiden, så kan jeg klart anbefale dette produkt.

Masser kærlighed herfra

0

tirsdag den 11. august 2015

Benefit Roller Lash + Jeg er tilbage!


Benefit Roller Lash Mascara




Hej piger!

Jeg er såååå ked af ikke at have lavet nogle indlæg de sidste par måneder! Jeg har haft virkelig travlt med studiet, samtidig med at jeg har fået nyt job. Jeg har lige afleveret mit bachelorprojekt, som har været min lille baby de sidste 4 måneder ;)

Nu føler jeg endelig, at jeg har tid til at blogge igen - og jeg kan slet ikke vente! Jeg har ikke været i tvivl om, hvad mit første blogindlæg skulle handle om - nemlig denne mascara! Mascaraen er fra Benefit, og den hedder Roller Lash. Produktet blev lancheret i år (2015), så den er forholdsvis ny. JEG ER VILD MED DEN! Dette har været min ynglings mascara hele sommeren, hvilket der er flere grunde til. Mascaraen løfter og krøller øjenvipperne - selv med et enkelt lag. Det er slet ikke nødvendigt at krølle øjenvipperne først - denne mascara gør jobbet! Den skiller øjenvipperne ad og åbner virkelig op for øjnene. Som et kæmpe plus er den også super nem at fjerne om aftenen. Den har været perfekt her i sommeren, fordi den netop ikke føles særlig voldsom og tung på øjnene. En negativ bemærkning er dog at den næsten er umulig at få fat i, i Danmark... Umiddelbart tror jeg kun, at den sælges i Sephora i København. I må informere mig, hvis I kender andre steder hvor denne skønhed bliver solgt - jeg er nemlig ved at løbe tør!

Masser kærlighed herfra


1

tirsdag den 3. februar 2015

Klassisk Hverdags Look

 
Kjole: Vila - Skjorte: H&M - Støvler: New Look (Asos) - Ur: Pilgrim

Hej piger

Mine eksamener er endelig overstået og i dag starter jeg på mit 6. semester på uni. I den forbindelse vil jeg dele mit go-to hverdags skole look - og forhåbentlig inspirere jer. Dette outfit er også perfekt til arbejde!

Jeg er virkelig vild med trenden, hvor man har en strikket sweater eller kjole uden over en skjorte især i denne årstid - det ser virkelig fint ud, når man lige kan se kraven! Da jeg fandt denne strikkede kjole i Vila, købte jeg den netop til dette formål. Kjolen er super behagelig, og man kan sagtens have den på uden en skjorte under.
Støvlerne fra Asos er mine absolut ynglings støvler i øjeblikket! De går lige over knæerne og har en lav hæl. De passer virkelig til alt, men jeg elsker at have dem på til kjoler.

Lad det næste semester komme an!

Masser kærlighed herfra

0

onsdag den 21. januar 2015

Beauty Box - A Treat For Myself

Lookfantastic Beauty Box

Hej piger!

Undskyld! Jeg er ked af, at der ikke har været et nyt indlæg de sidste par uger. Jeg har haft virkelig travlt med eksamener - hvis du ikke ved det, så læser erhvervsøkonomi på universitetet. Netop fordi jeg har haft så travlt for tiden, besluttede jeg for at forkæle mig selv med en beauty box!

Jeg har aldrig købt en beauty box før - så ja! Det er virkelig på tide! Jeg har hørt SÅ mange gode ting om pakken fra Lookfantastic.com, derfor valgte jeg denne. Og jeg må virkelig indrømme, at jeg er imponeret. Pakken kostede 15 £, hvilket svarer til ca. 150 danske kr. Dette synes jeg er utroligt billigt, fordi værdien af pakken var MEGET højere! På billedet nedenfor kan I se indholdet af januar pakken (spoiler alert) - beauty box'en er allerede udsolgt denne måned, så man skal være hurtig til at bestille!

Der var mange lækre produkter i pakken, og jeg glæder mig til at afprøve dem alle. Jeg elsker allerede masken fra Nuxe! Den er nem at påføre, og den skal ikke vaskes af. Man efterlader den bare på ansigtet og under øjnene i 10 minutter, og hvis der er overskydende produkt, masseres den bare ind i huden. Min hud føles fantastisk bagefter, og der kan lægges make up lige efter. 

Jeg glæder mig også rigtig meget til at afprøve 3 More Inches Pre-Wash Treatment! Den lyder virkelig fantastisk og mit hår træner virkelig til omsorg.

Jeg kan helt klart anbefale denne beauty box fra Lookfantastic, og jeg vil også selv købe den igen!

3 More Inches Pre-wash Treatment - Philip Kingsley Daily Damage Defence Conditioning Spray - Molton BrownTempletree Body Wash - Nuxe Creme Fraiche Mask - MyVitamins Lemon Flavour 
Masser kærlighed herfra





0